Persondatapolitik ved Fysio Elite – Fysioterapi & Træning

 

Velkommen som patient på Fysio Elite – Fysioterapi & Træning,  Bredhøjvej 5, 8600 Silkeborg, www.fysio-elite.dk.

I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig.

 

  1. Hvilke oplysninger behandler vi?

I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

 

Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

 

Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

 

Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.

 

Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].

 

[Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1].]

 

  1. Videregivelse af oplysninger

Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt  personalet.

 

Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke.

I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.

 

De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.

 

 

 

  1. Hvor længe opbevares oplysningerne?

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.

 

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

 

  1. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

 

For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.

 

  1. Klage

Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

 

Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk

 

Info ang. Covid-19

Klinikken sørger for, at vi kan passer på hinanden. Derfor er der tiltag, som du bør forholde dig til når du møde ind på klinikken:

 

  • • Ankom 2 minutter før den aftalte behandlingstid.
  • • Brug altid vores sprit, når du træder ind på klinikken
  • • Vi lufter ud, så det kan måske være lidt koldere i behandlingsrummet end tidligere
  • • Medbring dine egne håndklæder og et lagen (lagen du ligger på og et håndklæde til hovedgærdet) samt evt. tæppe. Vi tager kr. 20,- for leje af klinikkens håndklæder.
  • • Behandlerne bruger mundbind, så vi stadig kan have øjenkontakt – også selv om vi kommunikerer tæt på. Vi holder stadig afstand
  • • Mundbind og handsker anvendes ved hjemmebesøg og ved nærkontakt med personer som er særligt udsatte
  • • Venligst overhold afstand på min. 1 meter under samtale
  • • Holdtræning vil foregå skiftevis inde og ude, alt efter vejr. Antallet af deltager er begrænset til, der minimum kan være 2 meters afstand, mellem hinanden under træning.
  • • DU MÅ IKKE møde op, hvis du har tegn på Covid19 symptomer fx feber, svær hovedpine, ondt i halsen, hoste eller unormal muskeltræthed. Så bedes du aflyse din tid.

Dette vil sikre, at du og behandleren kan mødes med minimal smitterisiko.

You have Successfully Subscribed!